Om ID Plancha Danmark

ID Plancha Danmark er ikke et stort firma. Det er mig — Mathias. Ingeniør, grejnørd og typen, der læser datablade, før jeg køber noget som helst. Det her er historien om, hvorfor jeg endte med at tage et fransk plancha-mærke til Danmark.

Mathias Larsen med sin søn — ID Plancha Danmark

Det startede med et møde

For et par år siden mødte jeg Rémy — manden bag Le Griddle, som har bygget planchaer i over ti år. Jeg faldt for hans kompromisløse tilgang: massive stegeplader i stedet for tynde plader, der buler, ordentlige brændere og ingen unødvendige dikkedarer. Vi har talt design, materialer og detaljer lige siden, og jeg har givet mit besyv med undervejs — men æren for planchaerne er hans. Da ID Plancha var klar, fik jeg muligheden for at tage mærket til Danmark som officiel forhandler. Den greb jeg.

Derfor ID Plancha

Jeg har kigget på rigtig mange planchaer og grills gennem årene. Meget af det, der sælges herhjemme, er bygget til en pris: tynde plader, der slår sig, og brændere, der giver op efter et par sæsoner. ID Plancha er bygget omvendt — massiv stegeplade i 3,5–6 mm stål, gennemtænkt fransk håndværk og en konstruktion, der kan tåle at stå ude i det nordiske klima. Kort sagt: det er den plancha, jeg selv ville købe. Ellers stod den ikke her.

Ærlig rådgivning — ring bare

Er du i tvivl om størrelse, eller om du skal vælge inox eller emalje? Ring til mig på 27 57 03 07 eller skriv til kontakt@nordicplancha.dk — det er mig selv, der svarer. Og jeg siger ærligt til, hvis jeg synes, du skal vælge den mindre model. En tilfreds kunde med den rigtige plancha er hele pointen.

Fakta

ID Plancha Danmark drives af Nordic Plancha ApS, CVR 45325504, Ørnebakken 9A, 2840 Holte. Planchaerne kommer fra ID Plancha (LGCP FRANCE) i Monfort i Sydfrankrig og sendes direkte derfra til din dør — ingen fordyrende mellemled.